Avicenna

Denne artikel omhandler en perser. Opslagsordet har også en anden betydning, se Avicenna (månekrater).

Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk^{[4][5][6][7][8]} læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden. "Avicenna" er en latinisering af Por sina ibn Sina og er længe blevet brugt i vestlig omtale af ham. Hans fulde navn var Abu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina.

Ibn Sīnā (ابن سینا) Pūr Sīnā (پور سینا) Avicenna Islams guldalder
Avicenna
Personlig information
Født	أبو علي الحسين بن عبد الله بن الحسن بن علي بن سينا 980 Afshana nær Bukhara (hovedstad i Samanid Riget), nuværende Usbekistan
Død	18. juni 1037 Hamedan, Iran (Persien)
Gravsted	Avicenna Mausoleum[1]
Bopæl	Gorgan, Hamedan, Urgentj, Bukhara, Ray
Uddannelse og virke
Elev af	Abu Sahl 'Isa ibn Yahya al-Masihi
Beskæftigelse	Astronom, musikteoretiker, fysiker, matematiker, faqih, forfatter, læge, filosof, digter, etiker med flere
Fagområde	Geologi, lægevidenskab, Aromaterapi, kemi, Kalam med flere
Elever	Bahmanyār[2]
Kendt for	Far af moderne medicin
Kendte værker	Helbredelsens bog, Al-isharat wa al-tanbihat[3], Medicinens kanon
Påvirket af	Abu Rayhan al-Biruni, Plotin, Al-Farabi, Rhazes, Al-Kindi med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ibn Sina blev født i Kharmaithen (i det nuværende Usbekistan), som hørte ind under Persien, og han døde i Hamadan, ligeledes under Persien (i dag: Iran). Mange forfattere mener, at han i virkeligheden var tadsjiker fra Balkh). Han var af fornem æt og blev allerede i en ung alder bekendt som læge og kom i gunst hos en af de samanidiske fyrster i Buchara. Senere blev han vezir hos en fyrste i Hamadan, blev afsat på grund af et oprør og derfor fængslet af efterfølgeren. Det lykkedes ham at flygte, og han blev livlæge i Ispahan. Under hele sit bevægede liv arbejdede han rastløst og hengav sig samtidig til alle livsnydelser, og for dette dobbelte kraftforbrug bukkede hans legeme til sidst under.

Mellem 1200 og 1550 fik hans skriftlige arbejder også stor betydning i den kristne verden. Han skrev mere end 400 bøger f.eks. Helbredelsens bog og el-qanun fi’ttibb Medicinsk regelsæt, også kendt som Qanun. Denne medicinske encyklopædi blev oversat til latin under navnet Canon medicinae og blev brugt som lærebog i Vesteuropa op til det 17. århundrede. Ibn Sina kan sammenlignes med en lægelige kapacitet som Abu Bakr Mohammad Ibn Zakariya al-Razi. Alligevel huskes han sjældent i Vesten og hans grundlæggende bidrag til medicin og den europæiske renæssance bliver overset.

I sine filosofiske skrifter er Ibn Sina tydeligt påvirket af Platon og Aristoteles, som han fortolker med al-Farabi som mellemled. Han søgte at forene og bringe overensstemmelse mellem Aristoteles lære og muslimske rettroenheds sætninger, dog uden at dette altid lykkedes. Han betragtes som én af de fire store, mutazilitiske lærde, hvor de andre tre er al-Kindi (800-873), al-Farabi (870-950) og Ibn Rushd (se Averröes 1126-1198). Disse er dog ikke hans samtidige.