Fjodor Dostojevskij
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (russisk: Фёдор Миха́йлович Достое́вский, tr. Fjodor Mikhájlovitj Dostojévskij; født 11. november 1821 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 9. februar 1881 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige) var en russisk forfatter, bedst kendt for sine hovedværker Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov.
| Fjodor M. Dostojevskij Russisk litteratur 19. århundrede | |
|---|---|
 Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij, 1876 | |
| Personlig information | |
| Født | 11. november 1821 Moskva, Rusland  |
| Død | 9. februar 1881 (59 år) Sankt Petersborg, Rusland |
| Dødsårsag | Lungeemfysem, epilepsi |
| Gravsted | Tikhvinskoje kirkegård |
| Far | Mikhail Andrejevitj Dostojevskij |
| Ægtefæller | Marija Dostojevskaja (fra 1857), Anna Dostojevskaja (fra 1867) |
| Barn | Ljubov Fjodorovna Dostojevskaja |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det militære ingeniørakademi, Nikolajevskoje ingeniørskole |
| Medlem af | Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab |
| Beskæftigelse | Essayist, prosaist, novelleforfatter, journalist, oversætter, forfatter, filosof, publicist, romanforfatter, biografiforfatter |
| Arbejdsgiver | Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab |
| Kendte værker | Optegnelser fra det døde hus, Dobbeltgængeren, Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov |
| Litterær bevægelse | Symbolisme, kristen eksistentialisme |
| Påvirket af | Nikolaj Gogol, Edgar Allan Poe, Friedrich Schiller, Charles Dickens, Mikhail J. Lermontov, Victor Hugo, Aleksandr Pusjkin, Hegel, |
| Har påvirket | Knut Hamsun, Albert Camus, Sigmund Freud, Orhan Pamuk, Franz Kafka, James Joyce, Jack Kerouac, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Marcel Proust, Ludwig Wittgenstein |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Fjodor M. Dostojevskijs hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Dostojevskij har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen, og som inspiration for blandt andre Nietzsche og Sartre anses han som en af forgængerne for eksistentialismen.[1] Dostojevskij er anerkendt for sine skildringer af den menneskelige psykologi.[2]
De unge år
Dostojevskij var forældrene Mikhail og Maria Dostojevskijs andet barn af syv. Dostojevskijs far var pensioneret militærkirurg og voldelig alkoholiker,[3] ansat som læge ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af byens værste områder, omgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for forladte spædbørn. De omgivelser gjorde stort indtryk på den unge Dostojevskij, som senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv. Selv om hans forældre forbød det, tilbragte han megen tid i hospitalshaven sammen med patienter og lyttede til deres barske historier.
Der er mange historier om Dostojevskijs fars voldelige behandling af sine børn. Det er dog ifølge Joseph Frank, som har skrevet en biografi om Dostojevskij, ikke Dostojevskijs egen far, der optræder i Brødrene Karamazov. Alt tyder på, at Dostojevskij og hans far havde et nogenlunde kærligt forhold.
I 1837 døde hans mor af tuberkulose, og Dostojevskij og hans bror blev sendt til et militærakademi for ingeniører i Sankt Petersborg. Hans far døde i 1839 midt i en ophidset diskussion med sine livegne bønder. Der opstod mistanke om, at bønderne havde myrdet ham. Sagen blev nøje undersøgt af myndighederne, men det endte med, at bønderne blev pure frikendt. Myndighederne konkluderede, at faderens ophidselse var årsag til et dødeligt slagtilfælde. Alligevel lever historien stadig, at det var bønderne, der myrdede faderen.
Sandsynligvis var det naboer, der skabte mistanken om de livegnes bønders forbrydelse, idet en domfældelse af bønderne kunne skabe muligheder for, at nabogodsejerne kunne erhverve faderens ejendom billigt. Den norske forfatter Geir Kjetsaa har i sin biografi Fjordor Dostojevskij – et digterliv meget omhyggeligt redegjort for hele forløbet om faderens død, og for ham er der ingen tivl om, at bønderne var uskyldige.
Eksil i Sibirien
Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden for revolutionær aktivitet: et medlemskab af den intellektuelle gruppe, Petrasjevskijcirklen. Gruppens formål var at diskutere litteratur og vestlig filosofi,[4] hvilket ifølge zar Nikolaj 1. af Rusland udgjorde en trussel imod enevældet og det Russiske Imperium. Dødsdommen blev ændret til fængsel. Dostojevskij afsonede fire år i arbejdslejr i Sibirien, fulgt af seks års tjeneste som soldat. Denne fængselsstraf præger hans forfatterskab, og Dødens hus er inspireret af hans tid i Sibirien.
Bibliografi
- Romaner
- Arme Mennesker (også kendt som Fattige folk) (1845)
- Dobbeltgængeren (1846)
- Netotsjkas Barndom (1848)
- Menneskene på godset Stepántjikovo (1859)
- De ydmygede og sårede (1861)
- Optegnelser fra det døde hus (1861-1862)
- Optegnelser fra et kælderdyb (også kendt som Kældermennesket) (1864)
- Forbrydelse og straf (1866)
- Spilleren (1867)
- Idioten (1868)
- Den evige ægtemand (1870)
- To fantastiske fortællinger (1870-1879)
- De besatte (også kendt som "Onde ånder" og "Nihilisterne") (1871-1872)
- Ynglingen (1875)
- En forfatters dagbog (1873-1881)
- Brødrene Karamazov (1879-1880)
- Noveller
Hæder i Danmark
Der blev 3. november 2019 indviet et monument for Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij på Assistens Kirkegård i København. Dostojevskij besøgte Assistens Kirkegård i 1865 og opsøgte her filosoffen Søren Kierkegaards familiegravsted. Monumentet er rejst i påskønnelse af teatertrilogien Et latterligt menneskes drøm, Den sagtmodige (Krotkaja) og En drengs historie med skuespilleren Viktor Melnikov, baseret på Dostojevskijs litterære værker. Monumentet er skabt af Andrej Tartishnikov.[5]
Noter
Litteratur
- Geir Kjetsaa, Fjodor Dostojevskij – et digterliv, Erichsen, 1986.
Eksterne henvisninger
 | Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- Fjodor Dostojevskij Arkiveret 7. juni 2010 hos Wayback Machine på Litteratursiden.dk
- Fjodor Dostojevskij på Bibliografi.dk
