Josephine Baker

Josephine Baker (født 3. juni 1906, død 12. april 1975) var en amerikanskfødt fransk danser, fotomodel og sangerinde.

Josephine Baker 20. århundrede
Personlig information
Født	Freda Josephine McDonald, Frida Jozefina Makdonald 3. juni 1906 St. Louis, Missouri, USA
Død	12. april 1975 (68 år) Paris, Frankrig
Dødsårsag	Hjerneblødning
Gravsted	Monaco Kirkegård, Panthéon
Nationalitet	Fransk
Bopæl	château des Milandes, Roquebrune-Cap-Martin, St. Louis, New York City, Le Vésinet, Paris
Ægtefælle	Jo Bouillon (1947-1961)
Barn	Akio Bouillon
Uddannelse og virke
Medlem af	frimureri (1960-1964)
Beskæftigelse	Borgerrettighedsforkæmper, filmskuespiller, jazzmusiker, sanger, officer (1944-1945), gadeartist, Vedete, skuespiller, forfatter, model med flere
Kendte værker	Les mémoires de Joséphine Baker
Genre	Fransk popmusik, kabaret, music hall
Bevægelse	Harlem Renaissance
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen (1957), croix de guerre 1939-1945 (1957), médaille commémorative de la guerre 1939-1945, médaille commémorative des services volontaires dans la France libre, médaille de la Résistance (1946)
Signatur
Eksterne henvisninger
Josephine Bakers hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Josephine Baker begyndte som 14-årig at optræde og turnerede med forskellige kompagnier, inden hun i 1923 kom til New York City og begyndte at optræde på Broadway.^[1]

I 1926 blev hun internationalt berømt med et nummer på Folies Bergère i Paris, hvor hun optrådte kun iført et skørt af bananer. Da hun i 1928 ankom til København, forsøgte man forgæves at stoppe hendes optræden på Dagmarteater. Bakers varmeste fortaler ved denne lejlighed var Poul Henningsen.

Baker havde også en karriere som fotomodel og var en af de første, der i fotografiet fremhævede den sorte huds skønhed. I 1934 begyndte hun at indspille film i Frankrig, og i 1937 blev hun fransk statsborger.

Baker var aktiv i Frankrigs modstandskamp under 2. Verdenskrig og modtog efter krigen flere hædersbevisninger for sin indsats.

I 1950 begyndte hun at adoptere børn af forskellig farve og nationalitet og etablerede et "Børnenes FN", der skulle vise, at folk kunne leve i fredelig sameksistens. Bakers shows efter krigen var musikalsk og visuelt overdådige, og hun turnerede overalt i Europa for at finansiere det idealistiske børnehjem på slottet Les Milandes.

Baker har fået tildelt den ære, at hendes jordiske rester vil blive flyttet og stedt til hvile i Pantheon-monumentet i Paris. Det gør entertaineren til den første sorte kvinde, der får landets højeste hæder. Baker deler æren med bl.a. Voltaire, Marie Curie og Victor Hugo.^[2]