Nordcypern

Nordcypern (tyrkisk: Kuzey Kıbrıs), formelt navn Den Tyrkiske Republik Nordcypern (TRNC) (tyrkisk: Kuzey Kıbrıs Türk Cumhuriyeti (KKTC))[4], er en stat[5][6][7] beliggende i den nordlige del af øen Cypern. Spændingerne mellem den græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske befolkning kulminerede i 1974 med et statskup, som blev fulgt op med den græske militærjuntas forsøg på anneksion af øen. Kuppet besvaredes med en tyrkisk militær invasion af Nordcypern. Det græske kup og den tyrkiske besættelse har resulteret i en opdeling af øen[8][9][10][11], flytning af mange af indbyggerene, og en ensidig erklæring om uafhængighed fra den nordlige del i 1983. Nordcyperns selvstændighed er kun anerkendt af Tyrkiet[12][13][14][15], som staten er afhængig af økonomisk, politisk og militær støtte fra. Det internationale samfund, herunder FN og EU, erkender de jure suverænitet for Republikken Cypern over hele øen.

Den Tyrkiske Republik Nordcypern

Kuzey Kıbrıs Türk Cumhuriyeti (tyrkisk)
Nordcyperns flag
Flag
Nordcyperns våbenskjold
Våbenskjold
Nationalmelodi"İstiklâl Marşı"
dansk: Selvstændighedsmarch
Nordcyperns placering på Cypern og Europa
Nordcyperns placering på Cypern og Europa
Hovedstad
og største by
Lefkoşa (Nordnicosia)
35°11′N 33°22′Ø / 35.183°N 33.367°Ø / 35.183; 33.367
Officielle sprogTyrkisk
Demonymtyrkisk cypriot
RegeringsformUnitær semi-præsidentiel republik
• Præsident
Ersin Tatar (fra 2020)
• Premierminister
Faiz Sucuoğlu (fra 2021)
Lovgivende forsamlingRepublikkens forsamling
Uafhængighed 
• Erklæret
15. november 1983[1]
• Anerkendt
kun af Tyrkiet
Areal
• Total
3.355 km2  (nr. 174 hvis rangeret
• Vand (%)
2,7
Geografi
• Nabolande
Cypern
Topografi
• Højeste punkt
Selvili Tepe, 1.024 m.o.h.
Befolkning
• Anslået 2014
313.626[2]
• Folketælling 2011
286.257
• Tæthed
93/km2  (nr. 117)
BNP (nominelt)Anslået 2014
• Total
4,032 mia. USD[3]
• Pr. indbygger
15.109 USD[3]
ValutaTyrkisk lira ₺ (TRY)
TidszoneUTC+2 (EET)
UTC+3 (EEST)
Kører ivenstre side af vejen
Internetdomæne.nc.tr og .tr
Telefonkode+90 392
Foregående stat
til invasionen i 1974

Forsøg på at nå frem til en løsning på tvisten har hidtil været forgæves. I 2004 blev den femte revision af FN's Annan-plan om at bilægge Cypern konflikten accepteret af et flertal af de tyrkiske cyprioter ved en folkeafstemning, men forkastet af et flertal af græsk-cyprioterne. Den tyrkiske hær opretholder en stor styrke på Nordcypern, hvis tilstedeværelse støttes og godkendes af den lokale regering, der henviser til at Republikken Cypern og det internationale samfund betragter Nordcypern som en ulovlig besættelse, der er fordømt i flere resolutioner fra FNs sikkerhedsråd[16].

Nordcypern strækker sig fra spidsen af Karpass-halvøen (Kap Apostolos Andreas) mod nordøst, mod vest til Morphou bugten og Kap Kormakitis mod syd til landsbyen Louroujina/Akıncılar. En bufferzone under kontrol af FN strækker sig mellem Nordcypern og resten af øen og deler Nicosia, som er øens største by og hovedstad i begge stater.

Kilder

Eksterne henvisninger

35°11′N 33°22′Ø / 35.18°N 33.36°Ø / 35.18; 33.36