Sveriges Riksbanks pris i økonomi

Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi,[1] er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab. Den anses for at være den mest prestigefyldte pris indenfor økonomisk forskning.

Prisen blev indstiftet af Sveriges Riksbank i 1968 og er altså ikke en af de oprindelige nobelpriser, som Alfred Nobel indstiftede i 1895. Den er dog anerkendt af Nobelstiftelsen, som administrerer og uddeler prisen efter samme principper som de øvrige Nobelpriser.[2] Sommetider omtales den som "Nobels mindepris i økonomi".

Prismodtagere

Fra 1969 til 2023 er prisen blevet uddelt 55 gange til i alt 93 modtagere. Ifølge Nobelstiftelsens egen opgørelse har forskere indenfor i alt 32 forskellige økonomiske delområder modtaget prisen i de første 49 år (fra 2018 offentliggør Nobelstiftelsen ikke længere opdelingen på delområder). De forskningsområder, der hyppigst blev tilgodeset i perioden 1969-2017, var makroøkonomi (9 modtagere), økonometri og finansiel økonomi (hver 8 modtagere), spilteori (6 deltagere), mikroøkonomi og informationsøkonomi (hver 5 modtagere).[3]

De første modtagere af prisen var nordmanden Ragnar Frisch og hollænderen Jan Tinbergen for at "have udviklet dynamiske modeller til analyse af økonomiske processer".

Over halvdelen af prismodtagerne har været amerikanere (enten ved fødsel eller senere nationalisering). Storbritannien er det land, der har næstflest prismodtagere. Arthur Lewis fra Saint Lucia var i 1979 den første modtager fra et ikke-vestligt land og den første farvede økonom, der modtog prisen.

Nobelprismodtagerne i økonomi er relativt gamle sammenlignet med de øvrige prismodtagere, nemlig i gennemsnit 67 år ved prisoverrækkelsen. Blandt alle Nobelpristagere er gennemsnitsalderen 60 år.[4] Den yngste modtager af Nobelprisen i økonomi er Esther Duflo, der fik prisen som 46-årig i 2019. Dermed slog hun Kenneth Arrow, der fik prisen som 51-årig i 1972. Den ældste er Leonid Hurwicz, der modtog prisen som 90-årig i 2007.[5] Han var også den ældste Nobelprismodtager i det hele taget, indtil Arthur Ashkin modtog Nobelprisen i fysik i 2019.[6]

Indtil 2009 var det kun mænd, der havde modtaget prisen. I 2009 blev Elinor Ostrom den første kvinde til at modtage prisen. I 2019 fik hun selskab af Ester Duflo og i 2023 af Claudia Goldin.

Et enkelt ægtepar har fået prisen sammen, nemlig udviklingsøkonomerne Abhijit Banerjee og Esther Duflo i 2019 (sammen med Michael Kremer). En anden Nobel-økonom, Gunnar Myrdal, er dog også gift med en Nobelpristager, idet hans kone Alva Myrdal modtog Nobels fredspris i 1982. Jan Tinbergens bror Nikolaas Tinbergen modtog Nobelprisen i medicin i 1973 for sit arbejde indenfor etologi - de er det eneste eksempel i institutionens historie på søskende, som begge har vundet Nobelpriser.[7]

Seks økonomer fra de nordiske lande, nemlig tre nordmænd (Ragnar Frisch, Trygve Haavelmo og Finn E. Kydland), to svenskere (Gunnar Myrdal) og Bertil Ohlin) og finlandssvenskeren Bengt Holmström, har modtaget denne pris, men aldrig en dansker. Statistikeren, professor Søren Johansen, der er verdensberømt for sine bidrag inden for kointegration af tidsrækker, en gren af økonometrien, nævnes ofte som den danske forsker, der har været tættest på at få denne pris, ikke mindst i 2003, hvor prisen gik til to kollegaer inden for det samme område.[8]

ÅrPrismodtagerNationalitetBegrundelse
1969 Ragnar FrischNorge"for at have udviklet dynamiske modeller for analyse af økonomiske processer"[9]
Jan TinbergenHolland
1970 Paul SamuelsonUSA"for hans videnskabelige arbejde, hvor han har udviklet statisk og dynamisk økonomisk teori samt aktivt arbejdet for at højne niveauet af økonomisk analyse"[9]
1971Simon KuznetsUSA"for hans empiriske arbejde med økonomisk vækst, der har ledt til en dybere forståelse for økonomiske og sociale strukturer"[9]
1972John HicksStorbritannien"for deres banebrydende arbejde med grundlæggende ligevægts- og velfærdsteori"[9]
Kenneth ArrowUSA
1973Wassily LeontiefUSA"for udviklingen af input-output-modellen og dens anvendelse i vigtige økonomiske problemstillinger"[9]
1974 Gunnar MyrdalSverige"for deres banebrydende arbejde indenfor pengepolitik og økonomiske fluktationer samt for deres analyse af afhængigheden mellem økonomiske, sociale og institutionelle fænomener"[9]
Friedrich HayekStorbritannien/Østrig
1975 Leonid KantorovichSovjetunionen"for deres bidrag til teorien om Pareto-optimal allokering af ressourcer"[9]
Tjalling KoopmansUSA
1976 Milton FriedmanUSA"for hans resultater inden for områderne forbrugsanalyse, monetær historie og teori samt for hans demonstration af kompleksiteten i stabiliseringspolitik"[9]
1977 Bertil OhlinSverige"for deres banebrydende bidrag til teorien bag international handel og kapitalbevægelser"[9]
James MeadeStorbritannien
1978 Herbert SimonUSA"for hans forskning i processerne bag beslutningsproblemer i organisationer"[9]
1979Theodore SchultzUSA"for deres forskning i økonomisk udvikling med særlig fokus på problemerne i ulande"[9]
Arthur LewisSaint Lucia
1980Lawrence KleinUSA"for opfindelsen af økonometriske modeller og anvendelsen af disse i analysen af økonomiske fluktuationer og økonomisk politik"[9]
1981 James TobinUSA"for hans analyse af finansielle markeder og deres sammenhæng med omkostninger, ansættelse, produktion og priser"[9]
1982George StiglerUSA"for hans studier af industrielle strukturer, markedsfunktioner og effekterne af markedsreguleringer"[9]
1983 Gérard DebreuFrankrig"for at have indarbejdet en ny analytisk metode i økonomisk teori, samt hans reformulering af teorien bag ligevægtsøkonomier"[9]
1984Richard StoneStorbritannien"for at have bidraget til udviklingen af systemer til nationalregnskaber og derigennem have forbedret grundlaget for empiriske økonomiske analyser"[9]
1985 Franco ModiglianiItalien"for hans banebrydende analyse af opsparing og finansielle markeder"[9]
1986 James M. BuchananUSA"for udviklingen af det aftalemæssige grundlag for økonomisk og politisk beslutningstagen"[9]
1987 Robert SolowUSA"for hans bidrag til teorien om økonomisk vækst"[9]
1988 Maurice AllaisFrankrig"for hans bidrag til markedsteori og efficient udnyttelse af ressourcer"[9]
1989 Trygve HaavelmoNorge"for hans udredning af sandsynslighedsteori i forbindelse med økonometri og hans analyse af simultane økonomiske strukturer"[9]
1990Harry MarkowitzUSA"for deres banebrydende arbejde inden for teorien bag finansiel økonomi".[9]
Merton MillerUSA
William Forsyth SharpeUSA
1991 Ronald CoaseStorbritannien"for hans opdagelse og udredning af vigtigheden af transaktionsomkostninger og ejendomsret for økonomiens institutionelle struktur og funktion"[9]
1992 Gary BeckerUSA"for at have udvidet området for mikroøkonomisk analyse med en række emner inden for menneskelig interaktion, herunder ikke-markedsrelaterede"[9]
1993 Robert FogelUSA"for at have fornyet forskningen i økonomisk historie ved at bruge økonomisk teori og kvantitative metoder til at forklare institutionelle forandringer"[9]
Douglass NorthUSA
1994John HarsanyiUSA"for deres banebrydende analyse af ligevægte inden for spilteori"[9]
John Forbes NashUSA
Reinhard SeltenTyskland
1995Robert Lucas, Jr.USA"for at have udviklet og anvendt hypotesen om rationelle forventninger og derved forandret makroøkonomisk analyse og udvidet vores forståelse af økonomisk politik"[9]
1996James MirrleesStorbritannien"for deres vigtige bidrag til økonomisk incitamentsteori under asymmetrisk information"[9]
William VickreyUSA
Canada
1997 Robert C. MertonUSA"for en ny metode til at bestemme værdien af finansielle derivater"[9]
Myron ScholesCanada
USA
1998 Amartya SenIndien"for hans bidrag til velfærdsøkonomi"[9]
1999 Robert MundellCanada"for hans analyse af pengepolitik og finansiel politik under forskellige valutakursmodeller og hans analyse af optimale valutazoner"[9]
2000 James HeckmanUSA"for hans udvikling af teorien og metoder til at analyse stikprøver med udvælgelse"[9]
Daniel McFaddenUSA"for hans udvikling af teori og metoder til analyse af diskrete valg"[9]
2001 George AkerlofUSA"for deres analyse af markeder med asymmetrisk information"[9]
Michael SpenceUSA
Joseph E. StiglitzUSA
2002 Daniel KahnemanIsrael
USA
"for at have samlet ideer fra forskning i psykologi med den økonomiske videnskab, specielt angående menneskelig beslutningstagen ved usikkerhed"[9]
Vernon L. SmithUSA"for at have etableret laboratorieeksperimenter som et værktøj i empirisk økonomisk analyse, specielt i studiet af alternative markedsmekanismer"[9]
2003 Robert F. EngleUSA"for metoder til at analysere økonomiske tidsserier med tidsvarierende volatilitet (ARCH)"[9]
Clive GrangerStorbritannien"for metoder til at analysere økonomiske tidsserier med trend (kointegration)"[9]
2004 Finn E. KydlandNorge"for deres bidrag til dynamisk makroøkonomi: tidskonsistensen i økonomisk politik og drivkræfterne bag konjunkturcykler"[9]
Edward C. PrescottUSA
2005 Robert AumannIsrael
USA
"for at have udvidet vores forståelse af konflikter og samarbejde gennem spilteoretisk analyse"[9]
Thomas SchellingUSA
2006 Edmund PhelpsUSA"for hans analyse af intertemporbale trade-offs i makroøkonomisk politik"[9]
2007 Leonid HurwiczUSA"for at have lagt fundamentet til teorien bag mekanisme-design"[9]
Eric MaskinUSA
Roger MyersonUSA
2008 Paul KrugmanUSA"for hans analyse af handelsmønstre og placering af økonomisk aktivitet"[9]
2009 Elinor OstromUSA"for hendes analyse af økonomisk styring"[9]
Oliver WilliamsonUSA"for hans analyse af økonomisk styring, specielt med hensyn til virksomheders afgrænsning"[9]
2010 Peter A. DiamondUSA"for deres analyse af arbejdsmarkeder med søgefriktioner"[9]
Dale T. MortensenUSA
Christopher A. PissaridesCypern
2011 Thomas J. SargentUSA"for deres empiriske forskning af årsag og virkning i makroøkonomien"[9]
Christopher A. SimsUSA
2012

Alvin E. RothUSA"for teorien om stabile allokeringer og markedsdesign i praksis"[9]

Lloyd ShapleyUSA
2013

Eugene FamaUSA"for deres empiriske analyse af priser på aktiver"[9]
Lars Peter HansenUSA
Robert J. ShillerUSA
2014 Jean TiroleFrankrig"for hans analyse af markedsmagt og regulering"[9]
2015 Angus DeatonStorbritannien/USA"for hans analyse af forbrug, fattigdom og velfærd"[9]
2016

Oliver HartUSA"for deres bidrag til kontraktteorien"[9][10]

Bengt R. HolmströmFinland
2017 Richard H. ThalerUSA"for hans bidrag til adfærdsøkonomi"[9]
2018 William NordhausUSA"for at integrere klimaændringer i langsigtet økonomisk analyse"[9]
Paul RomerUSA"for at integrere teknologiske innovationer i langsigtet økonomisk analyse"[9]
2019

Abhijit BanerjeeIndien"for deres eksperimentelle tilgang til at afhjælpe global fattigdom"[9]
Esther DufloFrankrig
Michael KremerUSA
2020

Paul R. MilgromUSA"for forbedringer af auktionsteori og udviklingen af nye auktionsformater"[9]
Robert B. WilsonUSA
2021

David CardCanada"for hans empiriske bidrag til arbejdsmarkedsøkonomi"[9]
Joshua AngristIsrael/USA"for deres metodologiske bidrag til analysen af kausale forhold"[9]
Guido ImbensHolland/USA
2022 Ben BernankeUSA"for forskning i banker og finansielle kriser"[9]
Douglas DiamondUSA
Philip DybvigUSA
2023 Claudia GoldinUSA"for at have forøget vores forståelse af kvinders forhold på arbejdsmarkedet"[9]

Referencer

Eksterne henvisninger