Wilhelm Wien

For alternative betydninger, se Wien (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wien)

Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien (født 13. januar 1864, død 30. august 1928) var en tysk fysiker, som i 1893 brugte teorier om varme og elektromagnetisme til at formulere Wiens forskydningslov, som relaterer maksimumemissionen for et sortlegeme til dets temperatur.

Wilhelm Wien
Personlig information
Født	Wilhelm Carl Werner Otto Fritz Franz Wien 13. januar 1864 Parusnoje, Kaliningrad oblast, Rusland
Død	30. august 1928 (64 år) München, Bayern, Tyskland
Gravsted	Waldfriedhof München-Großhadern
Bopæl	Tyskland
Ægtefælle	Luise Mehler
Barn	Karl Wien
Familie	Max Wien (fætter)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Ludwig-Maximilians-Universität München
Elev af	Hermann von Helmholtz
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien, Det Preussiske Videnskabsakademi, Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker
Fagområde	Stråling, fysik, varme
Deltog i	Første Congrés Solvay
Arbejdsgiver	Julius Maximilians Universitet Würzburg, RWTH Aachen, Justus-Liebig-Universität Gießen, Physikalisch-Technische Bundesanstalt, Ludwig-Maximilians-Universität München
Arbejdssted	Aachen, München, Preussen
Kendte værker	Sortlegeme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Nobelprisen i fysik (1911), Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1925), Guthrie-forelæsning (1925)
Nobelpris	Fysik 1911
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Wien studerede både i Berlin, Göttingen og Heidelberg og fik sit "doktorat" (svarende til vore dages ph.d.^[1]) i 1886 og sin "habilitation" (svarende til doktorgraden) i 1892. I første omgang studerede han lysdiffraktion, men han vendte senere interessen mod både termodynamik, hydrodynamik og elektromagnetisk stråling. Han fik senere stillinger i Aachen, Giessen og Würzberg, inden han i 1920 fik en topstilling inden for eksperimentel fysik i München, hvor han døde otte år senere.^[2] Wien fik Nobelprisen i fysik i 1911.