Snog
Snogen (latin: Natrix natrix) er en slange i snoge-familien. Den kan kendes på de karakteristiske gule pletter i nakken.
| Snog | |
|---|---|
 Snog med de karakteristiske gule pletter | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1][2] | |
 Ikke truet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Orden | Squamata Slanger og øgler |
| Familie | Colubridae |
| Slægt | Natrix |
| Art | N. natrix |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Natrix natrix Linnaeus 1758 | |
| Synonymer | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Snogen lever overvejende i moseområder, eller i nærheden af gårde, i møddinger, hvor den lægger sine æg. Den lægger mellem 20 og 40 æg i juni/juli måned.
Dens gennemsnitslige størrelse er cirka 1 meter for en hunsnog, som er større og kraftigere end hannen.
Snogen er fredet i Danmark [3]
Udbredelse
Snogen er vidt udbredt i Europa fra det mellemste Skandinavien til det sydlige Italien. Snogen forekommer også i Mellemøsten og i det nordvestlige Afrika. Snogen forekommer i England og Wales, men er sjælden i Skotland og forekommer ikke i Irland.
Føde
Snogen lever næsten udelukkende af padder, særlig skrubtudser og brune frøer, selvom de lejlighedsvist kan spise mindre pattedyr og fisk. Snoge i fangenskab kan spise regnorme, men snogen spiser dog i fangenskab ådsler[4] Snogen jager aktivt efter byttedyr, ofte nær vand, ved brug af synet og lugtesansen (gennem Jacobsons organ). I modsætning til kvælerslangerne konsumerer snogen byttet, mens det er i live.
se også
- Snogens bevægelser - En film af Claus Bering fra 1972
Noter
Eksterne henvsininger
- Naturstyrelsen Arkiveret 26. april 2014 hos Wayback Machine
