COVID-19-vaccine
En COVID-19-vaccine er et bioteknologisk produkt, en vaccine, beregnet til at give erhvervet immunitet mod sygdommen COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2 under coronaviruspandemien i 2019-2020, jvf. vaccination.
_D.jpg)
COVID-19-vaccinerne er først og fremmest nye typer af vacciner: mRNA-vacciner og vektor-vacciner.[1][2] Således har forskere på Statens Seruminstitut fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.[3][4] Samtidig er andre danske forskere i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2.[5] Den første godkendelse af en DNA-vaccine skete i august 2021 i Indien. Det var ZyCoV-D.[6]
Det store uløste spørgsmål er hvor effektiv den enkelte vaccine vil være mod de nye mutanter og varianter af coronavirus, der dukker op?[7] I september 2022 godkendte EU-kommissionen Pfizer-Biontechs variantopdaterede version af Comirnaty-vaccinen, der beskytter mod de dominerende virus-varianter BA-4 og BA-5. Vaccinen indgår i det danske vaccinationsprogram.[8]
Historisk
September 2020 var der 321 vaccinekandidater under udvikling, en stigning på 2,5 gange siden april. Ingen kandidater har imidlertid gennemført kliniske forsøg der godtgør sikkerhed og effektivitet, virkning.[9] I midten af september indgik 42 vaccinekandidater i klinisk forskning: nemlig 33 i fase I-II-forsøg og 9 i fase II-III-forsøg.[9][10][11][12]
De første tilladelser
I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA-vacciner, der afventede tilladelse som COVID-19 vacciner: Tozinameran fra partnerskabet mellem BioNTech og Pfizer og mRNA-1273 fra Moderna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen mod COVID-19 den 27. december med Pfizer-BioNTech-vaccinen.[7]
Lige siden starten af pandemien har der været gjort et globalt omfattende forsknings- og udviklingsarbejde med vaccineudvikling.[13] I marts 2021 er der 90 kandidater til en vaccine og i forskellige lande er 12 vacciner allerede godkendt til vaccination mod CoViD-19 inkl. både mRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner.[14][15] ZyCoV-D, den første DNA-vaccine er godkendt i august 2021 i Indien.[6]
Forsknings- og udviklingsarbejde
Tidligere arbejde med at udvikle vacciner mod coronavirussygdommene SARS (2002) og MERS (2012) gav nyttig viden om strukturen og funktionen af coronavirus – hvilket kunne fremskynde en hurtigere udvikling i begyndelsen af 2020 af forskellige teknologiplatforme til en COVID-19-vaccine.[16][17]
Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) og Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF) stiller som beredskab kapital og organisatoriske ressourcer til rådighed ved udsigten til, at der vil være behov for flere vacciner for at forhindre fortsat COVID-19-infektion.[18]CEPI – der organiserer en verdensomspændende fond på 2 mia. dollars til hurtig investering og udvikling af vaccinekandidater[19] – indikerede i september 2020, at kliniske data til støtte for licensering muligvis vil være tilgængelige inden udgangen af 2020.[9]Den 4. maj 2020 organiserede WHO en telethon (tv-indsamling), der modtog tilsagn på 8,1 mia. dollars fra fyrre lande til støtte for hurtig udvikling af vacciner for at forhindre COVID-19-infektioner.[20]
Samtidig meddelte WHO også, at der blev iværksat et internationalt "solidaritetsforsøg" til samtidig evaluering af flere vaccinekandidater, der nåede frem til fase II-III kliniske forsøg.[21]
Et Studie fra juli 2022 fra Statens Serum Institut viste, at hvis en person var tidligere smittet med en omikron-variant og samtidig havde fået tre doser vaccine, var vedkommende effektivt beskyttet med onkikron-variant BA,5.[22][23]
Vacciner i brug
.jpg)
- Sinopharm COVID-19 vaccine (BBIBP-CorV) fra Sinopharm (Kina)
- CoronaVac (Sinovac COVID-19 vaccine) fra Sinovac Biotech (Kina)
- Covaxin (BBV152) fra Bharat Biotech (Indien)
- Convidecia (AD5-nCOV) fra CanSino Biologics (Kina)
- Covishield fra Oxford–AstraZeneca (svensk/engelsk)
- Johnson & Johnson COVID-19 vaccine fra Johnson & Johnson (USA)
- Medigen COVID-19 vaccine fra Medigen Vaccine Biologics (Taiwan)[24]
- Moderna COVID-19 vaccine fra Moderna (USA)
- Comirnaty fra Pfizer-BioNTech (USA)
- Sputnik V COVID-19 vaccine (V står for "vector") fra Gamaleya Research Institute of Epidemiology and Microbiology (Rusland)
- ZyCoV-D fra Cadila Healthcare (Indien)
Se også
- Faserne I-IV i undersøgelsen af effekten af et lægemiddel eller en behandlingsmetode
- Aktiv immunisering – Flokimmunitet som strategi under coronaviruspandemien
Referrencer
Eksterne henvisninger
Wikiquote har citater relateret til: COVID-19-vaccine- "Coronavirus Vaccine Tracker". The New York Times.
- COVID-19 vaccine tracker, Regulatory Focus
- "STAT's Covid-19 Drugs and Vaccines Tracker". (Stat News).
- (8. september 2020). "Biopharma Leaders Unite to Stand with Science". Pressemeddelelse.
- "Protocol mRNA-1273-P301" (PDF). Moderna. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2020. Hentet 27. september 2020.
- "Protocol C4591001 PF-07302048 (BNT162 RNA-Based COVID-19 Vaccines)" (PDF). Pfizer. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2020. Hentet 27. september 2020.
- "Protocol AZD1222 - D8110C00001" (PDF). AstraZeneca.
- Biontech faktablad
- Solidarity trial for vaccine candidates
