Kanton (Schweiz)

Kantoner er i Schweiz delstater i den føderale stat. Frem til midten af 1800-tallet var hver kanton i den daværende konføderation en suveræn stat, med egne hære og valutaer. Den nuværende føderale struktur blev dannet i 1848.

Kantonerne i Schweiz
For alternative betydninger, se Kanton. (Se også artikler, som begynder med Kanton)

følge konføderationsforfatningen af 1999 er der officielt 26 kantoner. Ved valg til landets andet-kammer (Ständerat) i konføderationsparlamentet og ved afstemninger om føderale initiativer, benytter man imidlertid antallet af stater (Stände) som er 23. Det skyldes, at de gamle nu opdelte kantoner Unterwalden, Appenzell og Basel hver består af to såkaldte halvkantoner; Unterwalden består af Obwalden og Nidwalden, Appenzell af Appenzell Innerrhoden og Appenzell Ausserrhoden, mens Basel består af Basel-Stadt og Basel-Landschaft.

I 1500-tallet bestod den schweiziske konføderation af tretten selvstyrende stater. Disse stater blev kaldt kantoner, og der fandtes to forskellige typer kantoner: De seks landkantoner og de syv bykantoner. Selv om de teknisk set var en del af det Tysk-romerske rige, var de i praksis uafhængige, da schweizerne sejrede over kejser Maximilian I. i 1499, og blev officielt anerkendt som uafhængige gennem den westfalske fred i 1648.

Frem til 1798 var de seks landkantoner demokratiske republikker, mens de syv bykantoner var styret af byråd. Imidlertid var både land- og bykantonerne kontrolleret af små oligarkier af velstående borgere. Blandt bykantonerne var Zürich, Bern og Basel.

Hver kanton har sin egen grundlov, lovgivende forsamling, regering og dømmende magt. Alle kantonernes lovgivende forsamlinger er etkammer parlamenter, hvor størrelsen varierer mellem 85 og 200 pladser. Nogle få lovgivende forsamlinger er generalforsamlinger (Landsgemeinden). De kantonale regeringer består af enten fem eller syv medlemmer.

Alle opgaver, der ikke udtrykkeligt ligger hos konføderationen ifølge den schweiziske forfatning, hører til kantonerne. Kantonerne bestemmer selv i hvor stor grad kommunerne skal styre sig selv, og dette varierer derfor meget. Størrelsen på kantonerne spænder vidt: fra 37 til 7.105 km² samlet areal (land (39.997 km²) og vand (1.288 km²)); folketallet varierer fra 15.300 til 1.284.000.

I kantonale sager er det direkte demokrati i form af generalforsamlinger (Landsgemeinde) nu begrænset til kantonerne Appenzell Innerrhoden og Glarus. I de resterende kantoner bliver de demokratiske rettigheder udtrykt ved hjælp af valg. Siden Jura blev oprettet i 1978 er der ikke oprettet nye kantoner.

Kantonerne var inddelt i 2148 kommuner 1. januar 2022.

Liste over kantoner

Tabellen nedenfor oplister kantonene i samme rækkefølge som i konføderationsforfatningen.

FlagFork.KantonSidenHovedstadFolketal[1]Samlet areal[2]Befolkningstæthed[3]Antal kommuner[1]Officielle sprog
ZHZürich1351Zürich1.284.0521.729743171tysk
BEBern / Berne1353Bern958.8975.959161398tysk  fransk
LULuzern1332Luzern359.1101.49324197tysk
URUri1291Altdorf34.9481.0773220tysk
SZSchwyz1291Schwyz138.83290815330tysk
OWObwalden1291Sarnen33.755491697tysk
NWNidwalden1291Stans40.01227614511tysk
GLGlarus1352Glarus38.0846855627tysk
ZGZug1352Zug107.17123944811tysk
FRFribourg / Freiburg1481Fribourg258.2521.671155182fransk  tysk
SOSolothurn1481Solothurn248.613791314126tysk
BSBasel-Stadt1501Basel184.822374.9953tysk
BLBasel-Landschaft1501Liestal267.16651851686tysk
SHSchaffhausen1501Schaffhausen73.86629824833tysk
ARAppenzell Ausserrhoden1513Herisau[4]52.50924321620tysk
AIAppenzell Innerrhoden1513Appenzell15.300173886tysk
SGSt. Gallen1803St. Gallen461.8102.02622889tysk
GRGraubünden /
Grischun / Grigioni
1803Chur187.9207.10526208tysk  rætoromansk  italiensk
AGAargau1803Aarau574.8131.404409231tysk
TGThurgau1803Frauenfeld[5]235.76499123880tysk
TITicino / Tessin1803Bellinzona324.8512.812116201italiensk
VDVaud / Waadt1803Lausanne662.1453.212206382fransk
VSValais / Wallis1815Sion294.6085.22456158fransk  tysk
NENeuchâtel / Neuenburg1815Neuchâtel168.91280321062fransk
GEGenève1815Genève433.2352821.53645fransk
JUJura1979Delémont69.2928388383fransk
CHSchweiz Bern7.508.73941.2851822.773tysk  fransk  italiensk  rætoromansk

Noter

To-bogstavsforkortelsene for schweiziske kantoner er meget anvendt, for eksempel på nummerplader og i ISO 3166-2-koder med præfikset «CH-» – for eksempel CH-SZ for kantonen Schwyz.

Wikimedia Commons har medier relateret til: