Chagas sygdom
Chagas sygdom, eller amerikansk trypanosomiasis, er en tropisk parasitsygdom forårsaget af protozoan Trypanosoma cruzi.[1][2] Den spredes for det meste via blodsugende insekter, også kendt som kysseinsekter.[2] Symptomerne ændrer sig i løbet af infektionen. I begyndelsen er symptomerne enten ikke til stede eller de er milde og kan omfatte: feber, hævede lymfeknuder, hovedpine eller lokal hævelse omkring insektstikket.[2] Efter 8–12 uger går patienten ind i den kroniske fase af sygdommen, og i 60–70 % opstår der ikke yderligere symptomer.[3][4] De øvrige 30 til 40 % udvikler symptomer 10 til 30 år efter den oprindelige infektion.[4] Disse omfatter forstørrelse af ventriklerne i hjertet hos 20 til 30 % fører det til hjertesvigt.[2] Et forstørret spiserør eller en forstørret tyktarm kan også forekomme hos 10 % af mennesker.[2]
| Chagas sygdom Klassifikation | |
|---|---|
 Mikrofotografi af Giemsa-farvede Trypanosoma cruzi | |
| Information | |
| Navn | Chagas sygdom |
| Opkaldt efter | Carlos Chagas  |
| Medicinsk fagområde | parasitologi, infektionsmedicin |
| SKS | DB57 |
| ICD-10 | B57 |
| ICD-9 | 086 |
| DiseasesDB | 13415 |
| MedlinePlus | 001372 |
| eMedicine | med/327 |
| ICD-9-CM | 086.2 |
| Patientplus | american-trypanosomiasis |
| MeSH | D014355 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
T. cruzi spredes normalt til mennesker og andre pattedyr via blodsugning("kysseinsekter") i underfamilien Triatominae.[5] Disse insekter er kendt under en række lokale navne, herunder: vinchuca i Argentina, Bolivia, Chile og Paraguay, barbeiro ( barber) i Brasilien, pito i Colombia, chinche i Mellemamerika og chipo i Venezuela. Sygdommen kan også spredes igennem blodtransfusion, organtransplantation, ved at spise mad, der er inficeret med parasitter og fra en mor til sit ufødte barn.[2] Tidlig diagnose af sygdommen kan ske ved at finde parasitten i blodet ved hjælp af et mikroskop.[4] Kronisk sygdom diagnosticeres ved at finde immunstoffer for T. cruzi i blodet.[4]
Forebyggelse indebærer at man undgår blodsugende insekter og undgår deres stik.[2] Andre præventive tiltag omfatter blodscreening ved blodtransfusion.[2] Der er i 2013 endnu ikke udviklet en vaccine.[2] Tidlige infektioner kan behandles med medicin benznidazol eller nifurtimox.[2] Disse resulterer næsten altid i helbredelse, hvis de administreres tidligt, men bliver dog mindre effektive, jo længere en person har haft Chagas sygdom.[2] Når medicinen bruges ved kronisk sygdom, kan den være med til at udsætte eller forebygge udvikling af slutstadie-symptomer.[2] Benznidazol og nifurtimox giver midlertidige bivirkninger i op imod 40 % af mennesker[2] herunder hudsygdomme, hjernetoksicitet og fordøjelsesbesvær.[3][6][7]
Det antages, at 7 til 8 millioner mennesker, de fleste i Mexico, Mellemamerika og Sydamerika har Chagas sygdom.[2] Sygdommen resulterer i ca. 12.500 dødsfald om året pr. 2006.[3] De fleste mennesker med sygdommen er fattige[3] og de fleste mennesker med sygdommen ved ikke, at de er inficerede.[8] Storstilede befolkningsbevægelser har øget de områder, hvor der forekommer tilfælde af Chagas sygdom og disse omfatter nu mange europæiske lande og USA.[2] Disse områder har også oplevet en stigning i årene op til 2014.[9] Sygdommen blev først beskrevet i 1909 af Carlos Chagas som sygdommen er opkaldt efter.[2] Den påvirker mere end 150 andre dyrearter.[3]